Kampagnefilm

Det er sjovt at køre fuld på cykel. Lige indtil det ikke er det længere…

Fulde mennesker ser sjove ud, og vi har nok alle grinet af en fuld ven på et eller andet tidspunkt. Men det er ikke sjovt, når en god ven kommer til skade, fordi han eller hun cykler fuld.

Problemet med fuldekørsel blandt unge er udbredt. 30 % af de 16-19-årige cyklister siger, at de én eller flere gange inden for det seneste år har kørt på cykel, hvor de på grund af alkohol havde svært ved at styre cyklen (Rådet for Sikker Trafik og Wilke 2022). Hver weekend ender mange på skadestuerne, fordi de kørte fulde på cykel.

Så lad cyklen stå, når promillen bliver for høj.