Personlige historier

En aften i byen

Nikolaj Borup Rasmussen tog chancen. En chance som viste sig at vende op og ned på hans liv.

Nikolaj valgte at køre bil efter en aften i byen med vennerne. Han syntes selv, at han havde styr på det, for han havde jo ikke drukket så meget. Men Nikolaj mister kontrollen over bilen, lander langt ude på en mark, kastet 72 meter væk fra sin bil.

”Jeg forbereder mig på, at det her godt kan være slutningen – tænker på de ting, jeg gerne ville have gjort eller sagt til min familie, eller den kæreste og de børn, jeg aldrig vil få. Men efter det – der føles som evigheder ude på den regnvåde, mørke mark – er der endelig nogen, som har set den ene forlygte, der stadig lyser fra min bil”, siger Nikolaj.